• Home
  • Seneste anmeldelse
  • Næste tur
  • Danmarkskortet
  • Storkøbenhavn
  • Sjælland og Øerne
  • Fyn og Jylland
  • Sverige + andre
  • Diverse
    • Gæsteanmeldere
    • Hvem mangler vi?
    • Hvem missede vi?
    • Oversigt
    • Om os
    • Pølsebarometeret
Stadionturen
Følg os eller dø!

Dette er den aller første anmeldelse jeg lavede. Den tæller ikke rigtigt med da Sk8erboy ikke var med på turen. Så vi skal tilbage til Espelunden på et tidspunkt. Den er heller ikke særlig godt skrevet, og billederne er taget med en af de første kamera-telefoner, og er pænt sløje, men jeg har taget den med så man kan se udviklingen i vores lille projekt :)

Vores lille projekt tyvstartede i dag, 28/05-06, med kampen Avarta-Næstved med bevidstheden om Avartas forestående nedrykning i mente. Da jeg er født i Rødovre og har boet 2 gange 2 år i Næstved har jeg sympatier for begge hold. Dette var mit første besøg på Espelunden.

Picture
Gæsteanmeldere: Lil_Stamps og Dr. Tud
Picture
Stadion er et klassisk lavere divisions stadion med én tribune og 3 græsvolde.

Picture


Picture
Næstved var mødt talstærkt op med 2 busser og en del personvogne og fyldte godt op på tribunen. Da holdene løb på banen leverede Næstved en pæn tifo med flag, konfetti og et par romerlys. Lysene blev leveret af Green City Casuals. Disse unge drenge er forøvrigt ikke helt velset blandt Næstveds gamle publikum kunne jeg forstå på et par tilskuere jeg snakkede med. Efter de havde kastet deres romerlys på trætribunen og på plastiksæderne blev de advaret af stadionspeakeren om at romerlys var total forbudt og at flere sådanne tilfælde ville betyde øjeblikkelig bortgang. Med denne dødstrussel in mente blev der lidt mere ro på Næstved fans'ne.
Picture
Avartas ni fans med en gennemsnits alder på 12 år havde ikke lavet nogen tifo, men viftede godt med deres flag da BKA løb på banen.

Pølser:

Stadionspeakeren vendte tilbage med en reklame for deres pølser nede i "Pølsesvinget" som han kaldte Storkøbenhavns mest kødfyldte.
Picture
Vi begav os med høje forventninger ned i Pølsesvinget for at blive bespist. Vi kunne vælge mellem chilipølser og alm pølser. Jeg valgte alm mens Lil_Stamp og Dr. Tud valgte en chili. På grillen ved siden af pølserne stod en Wok med noget der lignede opkast. Dette var Avartas berømte Mirakelgryde som man dyppede pølserne i. Dette måtte vi selvfølgelig prøve. Det smagte sat'me godt. Og prisen på 30 kr for en ordentlig grillmedister med brød og mirakelgryde var pæn.
Min bror var efterfølgende henne for at spørge om opskriften på mirakelgryde og fik følgende svar: Den kan du ikke få, den er hemmelig. Nåh, ok. Du putter nogle hakkede løg i en gryde med olie og derefter tilsætter du hvad du har lyst til.

Picture

Stemning:

Næstved dominerede helt klart lydbilledet med deres mange medrejsende fans men indsatsen blev noget hæmmet af interne stridigheder mellem de gamle og de unge vilde. (Lyder det bekendt?) Ved Næstveds et-nul mål blev der igen fyret romerlys af og der var mindst en blev ført ud til sin øjeblikkelige bortgang.
Picture
Avartas unge nimandskor gjorde en pæn indsats mod overmagten med en pæn blanding af FCK- og Brøndbysange tilsat et par enkelte originale sange. Blandt andet: Dommer, dit æg. Din mor blev født med skæg. :)
Picture

Øl:

Øllet kostede 25 kr for en halv liter Carlsberg og det er der vel ingen herinde der kan brokke sig over :)
Desuden kunne man købe en Underberg til 15 kr. Da jeg var oppe for at købe Underberg for 4. gang fik jeg denne besked: Dem kan du li' hva? Du har snart købt os ud. Vi har kun én tilbage. Så må jeg vel få den med gratis? øeehh, ok, ja.

Program:

Programmet var bare et stort reklamekatalog plus Avartas holdopstilling. Inden i havde de lagt en fortrykt A4 side med Avartas holdopstilling og hvor der var plads til Næstveds holdopstilling: ikke oplyst.

På kampprogrammet kunne man blandt andet vinde en cykel og en menu hos McDonalds men præmien alle ville vinde var et gavekort på 200 til Robin Hood Bodega. Stor var glæden da speakeren råbte mit nummer op, men desværre var det "kun" en menu på Maccen. Denne blev dog indtaget umiddelbart efter kampen i Brøndby Support hjørnet på McDonalds.
Picture

Helhedsoplevelse:

9 på 13 skalaen.

Helt klart en god dag i Espelunden, men regnvejret og de manglende tribuner gjorde sit til at de ike fik topkarakter. Kampen endte forøvrigt 3-1 til Næstved og med ét point i sidste kamp kan de sikre sig direkte oprykning til første division.
Create a free web site with Weebly