Søndag d. 2/9-12 drog Stadioncrewets dream team til det vestlige Jylland for at se Ringkøbing IF-Blokhus
Før Kampen
Med to timers søvn i baggagen og en fin fin bagskid på, mødtes vi Under Uret
Dernæst blev morgenmaden indtaget i lyntoget på vej mod Vejle
I Høje Taastrup steg Magic på og så var The Dream Team komplet (visne)
For at komme fra Københan til Ringkøbing skal man med fire forskellige tog.
Efter et skift i Vejle
Efter et skift i Vejle
kørte vi mod Struer i et DSB-regionaltog.
I Herning skiftede vi igen, denne gang til et Arriva-tog mod Skjern
I Herning skiftede vi igen, denne gang til et Arriva-tog mod Skjern
Vi passerede tæt forbi Midtjyllands hjemmebane, hvor vi blev enige om at vi ville vende snuden mod, hvis vi missede et af vores tog.
Nu var stemningen blevet høj nok til at vi underholdte resten af toget med vores Gangnam Style-dans
I Skjern skiftede vi igen og tog endnu engang et tog mod Struer.
I dette tog mødte vi vores lokalguide Zuperfar der havde draget afsted fra Esbjerg og som var pænt imponeret over vores promille kl 11.53.
Efter et par stop kom vi frem til Ringkøbing station og her spurgte vi et par ungersvende om der lå et værtshus i nærheden. Ja der ligger øvlebøvle-høvdibøvdi, sagde den unge knejt på klingende vestjysk. Ah hva bah?
øvlebøvle-høvdibøvdi. En gang til tak. Efter dette opgav han at forklare mig hvad værtshuset hed og fik os til at følge ham i stedet for.
Vi fulgte drengene op gennem Ringkøbing downtown
øvlebøvle-høvdibøvdi. En gang til tak. Efter dette opgav han at forklare mig hvad værtshuset hed og fik os til at følge ham i stedet for.
Vi fulgte drengene op gennem Ringkøbing downtown
hvor Sk8erboy sakkede længere og længere bagud
Han var vældigt betaget af de røde huse, der alle var røde på grund af den sidste istid. Herefter fulgte et længere foredrag til Maleren som jeg vil spare læserne for, og som jeg sparede mig selv for ved at gå i forvejen. Maleren mente ikke at det kunne passe og at de mange røde huset skyldtes et udsalg på røde musten for 100 år siden. De unge knægte blev trætte af at vente på os og pegede os i rette retning. Inden destak af spurgte jeg dem om de også kendte vejen til stadion, men fik svaret: har vi et stadion?
Langt om længe kom vi frem til øvlebøvle-høvdibøvdi der viste sig at hedde Æ' Øl Stouw.
Langt om længe kom vi frem til øvlebøvle-høvdibøvdi der viste sig at hedde Æ' Øl Stouw.
Her blev der dødstille da vi trådte ind, men da vi fik bestilt drikkevarer varmede de lokale lidt op til os. Man betaler forøvrigt 180 kr for fem sæt på Æ' Øl Stouw.
Efter at havde spurgt om vej til stadion hos barmutter blev vi henvist til en lokal der lovede at vise os vej. Det var heldigt fordi Ringkøbing har hele to stadions og de spiller ikke længere på det stadion jeg havde googlet mig frem
til hjemmefra.
til hjemmefra.
Tilgængelighed - er det til at komme dertil
De to lokale drenge ledte os på en lang og snørklet tur gennem Ringkøbing
Med indlagt pitstop hos det lokale supermarked Kiwi hvor vi handlede gå-bajere og et lokalt kreditkort, et bummelum-kort
uden vores lokale guider havde vi aldrig fundet vej til stadion
for pludselig skulle vi igennem en park, og ikke bare lige gennem, men i en labyrintagtig rute af små stier og genveje over græsplæner
Bageren og Inuit-banditten som vores guider hed, fortalte at der nok kom mange på stadion i dag, da der var uddelt 500 fribilletter.
De andre i Stadioncrewet skubbede mig frem mod indgangen med ordene: Så kan du lige fikse
os gratis ind. Så med en betydelig portion charme og en større sidevind forklarede jeg længe om vores lille projekt, og at vi var kommet helt fra København for at se kampen, hvortil vagten svarer: Så kan i nok også betale 40
kroner for at komme ind. Dette kunne jeg ikke sige noget til og vi måtte derfor til lommerne. Maleren og jeg betalte 40 kroner mens Magic måtte betale en halvtredser for at komme ind.
De andre i Stadioncrewet skubbede mig frem mod indgangen med ordene: Så kan du lige fikse
os gratis ind. Så med en betydelig portion charme og en større sidevind forklarede jeg længe om vores lille projekt, og at vi var kommet helt fra København for at se kampen, hvortil vagten svarer: Så kan i nok også betale 40
kroner for at komme ind. Dette kunne jeg ikke sige noget til og vi måtte derfor til lommerne. Maleren og jeg betalte 40 kroner mens Magic måtte betale en halvtredser for at komme ind.
Tilskuerpladser - udsyn, komfort osv.
Green Arena var bedre end forventet og havde faktisk siddepladser ved den ene langside. Her slog vi os ned.
Her sad også de fleste tilskuere, men der var dog også en lidt stående på den modsatte langside
Her var stadionspeakerens skur også
Bag målene var der nogle græsvolde hvor der sad en håndfuld spredte tilskuere
og
Alle hjørnerne ved banen var åbne så man kunne snildt betræde græsset
Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
Der er en lystavle nede i det ene hjørne
Vi fandt ingen toiletter så lystavlen fungerede også som dette
Hvis jeg ikke husker helt forkert, og det er overvejende sandsynligt at jeg gør, fortalte folk at man skulle ind i klubhuset hvis man skulle lave stort.
Øl,vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
Da vi var blevet instrueret i hvordan vi skulle snige vores gå-bajere med ind på stadion, gik der en rum tid før vi skulle ned og købe forsyninger. Da Magic gik ned for at købe fem øl, kiggede øl-damen på ham og sagde: Du kan kun få tre.
Hvad øllet koster og hvilket mærke det var har jeg ingen ide om. (20 kroner kan jeg se på et af billederne længere nede)
Hvad øllet koster og hvilket mærke det var har jeg ingen ide om. (20 kroner kan jeg se på et af billederne længere nede)
men det ser mørkt ud så det var måske en Classic-variant
Pølserne så rigtigt gode ud
Pølserne så rigtigt gode ud
Men der var ikke den store dyppelse
Og brøddet var koldt og tørt.
Og da pølsen var en ganske ordinær pølse så havner vi på karakteren 2,75 ud af 5.
Til gengæld kunne man købe slik på stadion
Til gengæld kunne man købe slik på stadion
og bag damerne i kiosken var der en hel række sprayflasker af en art.
Da jeg spurgte damen hvad det var for noget, kom den jyske kræmmer hurtigt op i hende. Det ved jeg ikke, de er tomme. Vil du købe en?
Priser- er det dyrt/billigt
Det kostede 40/50 kroner at komme ind afhængig af hvem i Stadioncrewet du spørger, 20 kroner for øl og vand og 25 kroner for den ok men ikke fantastiske pølse. Det er billige priser.
Tilskuere - opførsel, stemning osv.
Der var enkelte i RIF-halstørklæder og en enkelt gut i en Ringkøbing-trøje der forsøgte at starte en fanklub
Han forsøgte også at få os med i den, men da han hørte vores accent opgav han.
Der var således ingen sang eller dansen med ryggen til banen, men der var tilråb og klapsalver.
Blokhus havde ingen fans med.
Der var således ingen sang eller dansen med ryggen til banen, men der var tilråb og klapsalver.
Blokhus havde ingen fans med.
Kampen
Kampen var et drama uden lige. Rif bragte sig fortjent foran 1-0 og burde også havde vundet kampen, men efter Blokhus havde reduceret blev kampens bedste spiller Kasper Lauridsen (eller Laur som han bliver kaldt) snydt for to klokkeklare straffespark og derefter løb Blokhus såmænd op og scorede i den anden ende i kampens døende minutter. Læs mere om kampen her eller her, og se billederne fra kampen her, hvor også Stadioncrewet er blevet fanget.
Kampen blev overværet af 410 tilskuere. Ikke godt nok når der er delt 500 fribilletter ud.
Kampen blev overværet af 410 tilskuere. Ikke godt nok når der er delt 500 fribilletter ud.
Halvlegsunderholdning
Da vi kom ind på stadion fik vi stukket en lap i hånden hvor vi kunne skrive vores navn og telefonnummer på og ikke mindst vores gæt på halvlegsresultatet. I pausen blev der trukket lod om et gavekort på 500 kroner, og stor var spændingen da jeg som den eneste i Stadioncrewet havde gættet korrekt på 1-0. Men skuffelsen var stor da det ikke var mit navn der blev trukket op af hatten, og gloser som korruption og hjemmebanedommer har muligvis undsluppet min mund i minutterne efter.
Kändisar
Vi havde fået fortalt af de lokale at vi skulle holde øje med Laur og ham den sårte, så det gjorde vi naturligvis. Og efter kampen fik vi et billede med den sorte, der til dagligt hedder Mustafa Arslan
Og så modtog Magic en forsinket 5-turs pin på hans sjette tur
Programmet
Programmet der var gratis, var en foldet A4-side med alt hvad der skal være i et program, men heller ikke mere. Stilling i 2DV, rundens kampe, Træneren har ordet, Dagens profil (der var højrekanten Simon Kristoffersen der bor sammen med Jane, har Michael Laudrup som yndlingsspiller og Swansea som yndlingsklub),
billeder af spillerne i RIF, Blokhus' trup, navnene på dommerne og efterårets hjemmekampe. Alligevel imponerende nu når jeg tænker efter. Især fordi der også er en forside og en bagside med reklamer. Godt gået RIF.
Efter kampen
Under kampen blev vi inviteret til at vende tilbage til Ringkøbing d. 8. oktober til en omgang øl-ludo, men efter kampen var vores lokalguider vist blevet trætte af de fulde københavnere, så de forduftede. Så vi måtte selv finde vej
tilbage.
Vi gjorde et stort indtryk på Ringkøbing by på vej ned mod et andet værtshus
tilbage.
Vi gjorde et stort indtryk på Ringkøbing by på vej ned mod et andet værtshus
Men desværre var Bullerkok lukket
og vi vendte derfor tilbage til Æ' Øl Stouw hvor barmutter tog imod os med åbne arme og et fad shots
Her hyggede vi os et par timer
mens de lokale diskuterede om vi mon huskede Sk8erboy når vi gik
Det gjorde vi og vi nåede også ned på stationen inden ulykken skete
Hjemturen skulle bringe os til Esbjerg og på vejen dertil kom vi forbi Lem og Tarm, fnisende som skolepiger
Bekymrede medpassagerer spurgte om vi ikke skulle vække Sk8erboy da vi kom til Esbjerg
så det gjorde vi og gik mod en nærliggende bar som Zuperfar kender
her var der lige tid til et enkelt sæt inden vi skulle med toget hjem til København. Efter at have handlet forsyninger til turen hjem tog vi den tre timer lange togtur hjem
og således sluttede en helt igennem legendarisk, men forfærdelig lang tur og grunden til at anmeldelsen først kommer op næsten en uge senere er at jeg har været overordentlig vingeskudt lige siden.