• Home
  • Seneste anmeldelse
  • Næste tur
  • Danmarkskortet
  • Storkøbenhavn
  • Sjælland og Øerne
  • Fyn og Jylland
  • Sverige + andre
  • Diverse
    • Gæsteanmeldere
    • Hvem mangler vi?
    • Hvem missede vi?
    • Oversigt
    • Om os
    • Pølsebarometeret
Stadionturen
Følg os eller dø!

D. 05-04-09. dagen efter FCK's fantastiske 3-0 sejr i Farum, var vi en del mennesker (men ikke så mange som havde lovet det), der var taget til Holbæk for at inspicere stadion, forud for pokalmødet med FC Nordvest.

Picture
Gæsteanmeldere: EALP, Mads740, Dan, Gato Con Botas, Puma, Mgt09.
Picture
Dette var mit første besøg på Holbæk Stadion

Tilgængelighed - er det til komme dertil.

Det tager en time at køre til Holbæk, og efter den tur fandt vi en brunt sted der hedder Landgreven, hvor vi fik tanket op med Classic og Doktor Nielsen
Picture
Derfra var det meningen vi skulle gå til stadion, men en stor vogn holdt jo lige foran stationen og 82 kroner senere var vi på stadion. Efter kampen var der desværre ingen taxa og vi måtte gå i 20-25-30 minutter for at komme tilbage til Landgreven.
Picture

Kontrollørerne - venlige/uvenlige.

Da vi ankom til stadion, spurgte en gut i Nordvest-trøje om vi kom fra Middelfart eller FCK. FCK, svarede jeg. Har i noget med klubben at gøre? Nej, men jeg har noget med fanclubben at gøre. Det viste sig at han var formand for Nordvests fanklub og forgæves havde forsøgt at komme i kontakt med FCK for at aftale at bytte trøjer efter kampen. Kan du fikse det? spurgte han. Nej, det kunne jeg ikke, men jeg gav ham dog et nummer til én der kan. Han takkede mange gange, og vores veje skiltes. Han gik ned til en gut og snakkede og pegede på os. Den anden gut kom så hen og præsenterede sig som Nordvests sikkerhedschef og spurgte om det var rigtigt at vi var fra FCK. Ja, det var det jo. Velkommen og nu skal i høre..... Så fik vi ellers en hel masse fortalt om stadion og hvad de havde tænkt sig at
gøre når FCK kommer på besøg og hvad de havde brugt pengene fra Christian Poulsen salget på (en kunststofbane) Ham sikkerhedschefen var en vældig flink fyr, der måske, måske ikke troede at vi repræsenterede klubben FCK.
Picture
Alle kontrollørerne var ligeledes vældigt flinke og var indstillet på at gæsterne fra København skulle have det godt. Blandt andet var der ingen der havde noget mod at den lettere trinde herre kravlede op på taget og tog billeder:
Picture
Picture
Vagterne tog det ligeledes med ro da en herre på krykker skreg: SLAP AF FOR HELVEDE, JEG ER HANDICAPPET!!!!! JEG HAR SLÅET MIN HÅND!, da vagten havde formastet sig til at bede om halvtreds kroner i indgangen:
Picture
Hvorfor han behøvede krykker meldte historien ikke noget om.

Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.

Der er én tribune på Holbæk stadion:
Picture
På den sidder man ganske fint, og lige foran har man parkeret en serveringsbod:
Picture
Bag målene er der jord og ét trin:
Picture
Der er desuden håbløst langt ind til banen, så udsynet er det så som så med:
Picture
Så med mindre man har briller som denne herre (kikkertbriller, tak til Pumas finger der gør billedet ufokuseret), skal man ikke stå der:
Picture
På den anden langside er der 4-5 trin og her satte vi os over i anden halvleg, da vi fejlagtigt troede at solen kom frem:
Picture

Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.

Der var én lystavle med et ur der ikke fungerede, nede bag det ene mål:
Picture
Der var én toiletbygning, men sikkerhedschefen lovede at der ville blive sat toiletvogne op til FCK kom. Et par pisserender og et enkelt toilet er nok ikke nok til et udsolgt stadion med 6000 mennesker:
Picture
Det var dog mere end rigeligt for de 260 tilskuere der havde dukket op til dagens kamp i Dk-seriens pulje 2.
Picture

Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult

Picture
I Holbæk drikker man Royal. Det er ikke Carlsberg men helt ok.

Pølserne så gode ud, om end der ikke var så mange tilbage da pølsepanelet havde været der.
Picture
 Store skåle med tag-selv-dyppelse var der også:
Picture
Pølsen var god men ikke fantastisk og karaktererne fra den østtysker dommer havnede på 3,5
Picture
Derudover var der bland-selv-slik på stadion:
Picture

Priser - er det dyrt/billigt.

50 kroner for at komme ind. 30 for børn. 30 kr. for en øl og 30 for en pølle. Billigt at komme ind. Standardpriser for øl og pølser, måske lidt dyrt for Danmarksserien.

Tilskuere - Opførsel, stemning osv.

Formanden for Nordvest Fanklubben stod i en bar hvor der var halv pris på drikkevarer for medlemmer af fanklubben:
Picture
Under kampen samledes 20-30 fans der, enkelte med trøjer, som kom med tilråb, men som ikke sang. Jeg hørte dog spredte "hader hader hader Middelfart"-chants da jeg gik forbi der lige inden kampen startede.
Picture
Der var enkelte folk i Middelfart-jakker, men ingen deciderede fans:
Picture

Programmet

Picture
Programmet var bedre end forventet, med flere siders relevant info og et superflot program for Danmarksserien. Og så var der en stor reklame for vores kamp:
Picture

Kampen

FC Nordvest vandt 1-0 på et straffespark i en kamp der var voldsomt underholdende i første halvleg og decideret kedelig i anden. Den var faktisk så kedelig at vores opmærksomhed rettedes mod en mere spændende kamp:
Picture
EALP har skrevet et kampreferat af denne, mere målrige kamp: 
 
 
Hjemmeholdet med mål ind mod løbebanen var hurtigt ude af starthullerne og kom planmæssigt foran 1-0, men
måtte ikke længe efter indkassere en udligning efter et gevaldigt målmandsdrop. Og minsandten om det ikke også blev til et overraskende 1-2-mål, da den droppende målmand denne gang havde mere fokus på at kravle på lågen end at dække sit mål. Det lignede en overraskende udesejr, men på et forrygende comeback endte det med en 4-2-sejr til hjemmeholdet - og det endda på trods af, at kampen ved stillingen 2-2 blev afbrudt af et par fædre, der erklærede "ingen højdere" efter bolden to gange var havnet inde på løbebanen.
Gato Con Botas har skrevet referatet af hovedkampen:


1. halvleg:

3. min:
middelfart sætter omgangstonen fra starten med en kontant tackling efter et
indkast til stor vrede for de indfødte stemningsspredere. Det toneangivende par
varmede de tobaksskadede stemmer op til jævnlige raserianfald. 'sveein! hey!
ååååd! aaaarj dommer!' og en række tilråb der må være druknet i raseri og en
mindre koloni af padder i halsen. Den ene var noget nemmere at bestemme kønnet
på end den anden, grundet et overskæg der var lidt for mandigt til at være sandt
og det universelle joggingsæt der (gudskelov) holdt sig fra at afsløre for mange
former.

NFC dominerer kampen uden at få specielt mange skud på mål. En
hurtig optælling siger 4 gule kort og omtrent samme antal i skud indenfor rammen
efter broderparten af første halvleg.

41. min: Et heltemodigt raid i
middelfarts felt bliver farligt da en NFC-mand får vippet et indlæg i hovedhøjde
over målmanden med foden for så at stavre sidelæns efter bolden, give sig ud i
en kolbøtte/panikspjæt-kombination der sender bolden ud i et tril mod mål der
blev stoppet blot sekunder fra at trille ind af forsvaret, til alles udelte
raseri (med undtagelse af et par usympatiske gæster der skamløst grinede sig
halvvejs ned af tribunen)

2. halvleg:

Chancerne og kortene lod
til at følge hinanden konsekvent og den største chance således også.

70.
min. 1-0: små 20 mand står samlet i middelfartfeltet og afventer et hjørnespark
da 3-4 NFC-spillere blander kortene ved at løbe i rundt i cirkler. Dette
frustrerede en middelfartspilleren, mikkel føge, i en grad så han så sig
nødsaget til at jævne Erdogan Aslan med jorden hvad han vel prøvede at forklare
dommeren i vendinger der må have bygget på en antagelse om at han var enten
svagtseende eller dårligt hørende. Lige lidt hjalp det og hajerne på curvaen
blev drevet til nye grader af vildskab ved lugten af middelfartblod; rødt kort
og straffe. Straffesparket blev endte bag i nettet og selvom de tilrejste
fck-fans vil insistere på at det var polarblæsten der fik dem til at ryste i
bukserne kan det ikke udelukkes at enkelte mærkede frygten komme ved synet af
det skræmmende effektive hjemmehold.
Du kan læse mere om den rigtige kamp her

her er et  billede af straffesparket:
Picture

Kändisar

Den utroligt kendte Johan Lange, som er A+ træner (hvad det så end er) i FCK School Of Exellence, var på plads for at lure på FC Nordvests spillere og taktik.
Picture
Og som billedet tydeligt viser, havde han en forrygende dag.

Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.

En spændende og solrig første halvleg blev afløst af en kold, blæsende dødssyg anden halvleg, men alt i alt var det en hyggelig dag og ingen faldt i søvn før vi var  tilbage på Jernbanecaféen i København:
Picture
Create a free web site with Weebly