• Home
  • Seneste anmeldelse
  • Næste tur
  • Danmarkskortet
  • Storkøbenhavn
  • Sjælland og Øerne
  • Fyn og Jylland
  • Sverige + andre
  • Diverse
    • Gæsteanmeldere
    • Hvem mangler vi?
    • Hvem missede vi?
    • Oversigt
    • Om os
    • Pølsebarometeret
Stadionturen
Følg os eller dø!

D. 28/5-14, nærmest på dagen for vores 8 års jubilæum, drog vi til Svendborg for at anmelde Høje Bøge Stadion.

Gæsteanmeldere: Das NT, Rsj, FCMunkebo, Lupine
Picture
Det var mit andet besøg på Høje Bøge Stadion. Første besøg var tilbage i 1996 da Svendborg og Næstved lå og sloges om at rykke op i Superligaen.

Før Kampen: 

Mødetid var 13.30 og Sk8er nåede næsten at være der til aftalt tid. 
Picture
På Hovedbanen så vi også første tegn på at der skulle være landskamp senere samme dag.
Picture
Men det var jo en anden kamp vi skulle til, så vi hoppede i lyntoget 13.50 og begav os mod det fynske.
Picture
5 kvarter senere var vi i Odense hvor vi skulle skifte tog.
Picture
Vi sendte lange blikke mod Giraffen...
Picture
men vi havde desværre ikke tid da vores tog til Svendborg afgik 17 min efter ankomst til Odense. Nede på perronen mødte vi Munkebo og begav os mod Sydfyn.
Picture
Her underholdte en gut i Sektion12-gear hele kupéen med metal fra sin Ipad, efter han havde spottet min Copenhell-hoodie. Efter 45 minutter nåede vi Svendborg.
Picture
Vi styrede direkte mod den på forhånd anbefalede beværtning. Første stop - Kahytten.
Picture
Her var Das NT blevet træt af almindelige pilsnere, og købte derfor en omgang af det mørkeste sprøjt han kunne finde.
Picture
En håndskrevet lap på tappehanen bekendtgjorde at vi indtog Grimbergen Duble til 30 kr stykket.

Vi havde spottet at der lå en anden beværtning på den anden side af sporene, så vi styrede derhen, men måtte vente på toget.
Picture
Mens vi gjorde det, så Sk8er at der lå en bar endnu tættere på, så der gik vi hen.
Picture
Her smed vi penge i jukeboxen til stor fornøjelse for stamkunderne der.
Picture
og smagte på barens egen øl: Rasmus på 5% til 45 kr stykket.
Picture
Bartenderen fortalte at barens to ejere er øl-entusiaster og får lavet øllen af Hancock, specielt til baren.

Da vores tyver var brugt i jukeboxen, gik vi over på den anden side af skinnerne, hvor Klosterstuen ligger.
Det lader ikke til at jeg fik taget et billede af fronten, så her er et billede indefra.
Picture
Pigen på billedet løb hen til Sk8erboy, da vi kom ind af døren, og råbte: "DU ER DA MALEREN!!!"

På Klosterstuen fik vi 5 øl og 5 shots for 200 kr. 
Picture
Og så fik vi endda en gratis pilsner med i købet. En ny giraf som Albani har lavet.
Picture

Tilgængelighed - er det til komme dertil.

Nu var klokken efterhånden blevet så meget at vi måtte skynde os mod Høje Bøge Stadion. Det foregik i mere eller mindre direkte retning mod stadion, med standsning for at spørge om vej, hver eneste gang vi mødte folk.
Picture
Picture
Til sidst måtte vi ringe til vores lokalguide, der skulle møde os på stadion. Han kunne lede os på rette vej, så vi gik og vi gik og vi gik.
Picture
og gik
Picture
Og endelig nåede vi frem til stadion. Her gik det op for både Sk8er og mig at vi havde glemt at hæve penge, så i panikken glemte jeg at tage et billede af stadion udefra og af indgangsforholdene. Heldigvis havde Rsj kontanter nok til at vi alle kunne komme ind.

Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.

Jeg har tit hørt Høje Bøge Stadion omtalt som Danmarks smukkeste stadion, og det ligger da også i pragtfulde naturomgivelser. Der er dog kun en enkelt tribune på stadion. Den ligger på den modsatte langside i forhold til indgangen.
Picture
her er der et mix af stå og siddepladser. Man kan vælge at stå op i enderne af tribunen.
Picture
Eller man kan sidde ned på de plastikstole der er sat op til samme formål
Picture
Gad vide hvor mange af de stole der havde overlevet en kamp mellem Brøndby og FCK? Men i anden division går det åbenbart godt.

De fleste af tilskuerne var fordelt på de to langsider, men en lille overvægt af folk på denne.

På tribunen er der også et vip-område som vi løb ind og fik taget et billede på, inden vagterne smed os ud igen.
Picture
Den modsatte langside er utroligt udokumenteret i min samling af billeder. 100 billeder af ingenting bag målet og præcis 0 af den modsatte langside. Det er alligevel pænt sløjt af mig. Men her er et par billeder af langsiden mens vi er på den.
Picture
Her var ingen siddepladser, men nærheden til baren gjorde at der alligevel var mange folk her.
Picture
Bag det ene mål var der ikke det store, og udsynet var heller ikke så fedt.
Picture
Man kunne dog lege med atletikredskaberne hvis man synes at kampen er kedelig
Picture
Picture
Her er også gode muligheder, for uærlige folk, for at snige sig gratis ind på stadion 
Picture
Picture
Det så vi dog ikke nogen der gjorde.


Bag det andet mål var der lidt bedre forhold, men ikke meget.
Picture
Her var sat et bord op i det ene hjørne, hvor man kunne nyde sin øl.
Picture

Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.

Der er en enkelt lystavle nede bag det ene mål
Picture
Der ligger et fint lille træhus på den ene langside hvor man kan gå på toilettet
Picture
og ellers er der rig lejlighed til at vande naturen rundt omkring på stadion
Picture

Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult

Ikke overraskende drikker man Albani på Fyn.
Picture
Man kan både købe flaskeøl og fadøl. 25 for flaskerne, 30 for fadøl. Ingen rabat for 5, men man kan købe en kande med ca 5 øl i for 120 kr.
Picture
De flotte tappehaner her var desværre ikke i brug.
Jeg er sikker på at damen bag disken forklarede mig hvorfor, men jeg kan ikke huske hvad hun sagde.

EDIT: Det var der så andre der kunne. Lupine skriver at damen sagde: "Vi har masser af øl, men ingen gider at trække el til os"
Picture
Pølserne var gemt bag disken i pølsevognen, så der er ingen billeder af dem mens de bliver tilberedte. Men fine så de ud da vi fik dem langet over disken.
Picture
Af dyppelse var der et godt udvalg:
Picture
Ketchup, power chili ketchup, remoulade, french dog dressing, hvidløgsdressing, sennep, karry ketchup og chili ketchup. Desværre var der hverken ristede eller rå. Da vi spurgte ind til hvorfor, sagde pigen bag disken at det var et princip. "Ellers kunne vi jo have alt" Ja?


Pølsen var rigtig god. Stor og velsmagende. Desværre var den stegt og ikke grillet. Det trækker ned. Brøddet var et almindeligt svampet pølsebrød, og det trækker heller ikke op. Pølsen i sig selv var til et firetal, men de manglende løg trækker en halv karakter ned, så pølsepanelet lander på karakteren 3,5 ud af 5. 

Så Svendborg: Skaf en grill og nogle løg og så kan karakteren let ryge op på 4 og måske endda mere.

Priser - er det dyrt/billigt.

50 kroner for at komme ind er billigt nok. 30 kr for en fadøl og 35 for en god pølse er også ok, omend det ikke er pisse billigt.
Picture
Picture

Tilskuere - Opførsel, stemning osv.

Næsby, der åbenbart ikke udtales som man skulle tro det, med tryk på Næs, men derimod med trykket lagt på 'by, havde en lille samling fans med til dette lokalopgør i anden division vest.
Picture
Det var ærligt talt ikke meget vi hørte til dem, men ok, Næsby kom også ret hurtigt bagud.
Picture
Svendborgs tilhængere var sværere at spotte. Der var folk rundt omkring med halstærklæder og enkelte (som ham i baggrunden) med spillertrøjer på.
Picture
Og så disse knægte der solgte lodder i starten af kampen.
Picture
Men der var ikke rigtigt nogle samling af fans, og selvom der blev klappet og jublet højt ved begge mål, var dét det eneste vi hørte til Svendborgs tilhængere.

Kampen

Begge hold ligger i den tunge ende af tabellen, så det var en ægte bundgyser som FC Svendborg trak sig sejrrigt fra.

Ingen af klubberne har i skrivende stund lagt noget op om kampen, men bold.dk har lidt om den her

Kändisar

Den altoverskyggende stjerne på Høje Bøge Stadion var gode gamle Carsten Hemmingsen. Ham fik vi naturligvis taget et billede med.
Picture
Han blev glad for at høre at 6 FCK-fans var kommet for at se ham. Mens vi stod og fik taget nogle billeder, spottede Munkebo sin gamle holdkammerat Anis Cengic og løb over for at få ham med på billedet. Det var han ikke meget for, men så blev Hemme sur. "Kom nu herover. De er FCK'ere for helvede" og så kom Anis alligevel med på billedet.
Picture
Derudover spottede Sk8er Claus Bo Larsen, den gamle topdommer, som også var tilstede. Han var flink nok til også at stille op til fotosession.
Picture
Og så vandt jeg en sportstaske (inklusiv drikkedunk) på et af de lodder jeg købte i starten af kampen.  Das NT har taget en række elendige billeder af mig der får den overrakt af Svendborg-gutten. Dette er det bedste.
Picture
Slutteligt skulle der uddeles en veteran-anmelder pin til Rsj, der var med på sin femte tur. Det er hurtigste mand med veteranpin nogensinde. Ud af de sidste seks ture har han været med på 5. Imponerende.
Picture

Programmet

Programmet var et lille fold A4 med kun det aller aller mest nødvendige i. En indledning af sportschef René Sundstrøm, de to trupper, Svendborgs program for foråret 14 og stillingen i 2. DV. Det var godt nok med i indgangsprisen, men det kan sagtens gøres bedre.
Picture

Efter Kampen

Da vi absolut SKULLE have et billede af Hemme efter kampen, og samtidigt ikke havde pisse lang tid til toget kørte, havde vi bestilt en taxa der fragtede de 5 af os der ikke bor i nærheden ned til stationen.

Her stak Munkebo og jeg over på Kahytten igen og fik lov at købe 10 uåbnede flasker Tuborg til turen hjem. De kunne være i min nye sportstaske.

Vi hoppede ombord på Odensetoget og fordrev tiden som man nu gør.
Picture
I Odense havde vi en lille halv time, så da kunne vi endelig gå på Giraffen og få en enkelt fad og se Danmark vinde over Sverige.
Picture
Men København kaldte efter en lang dag, så vi sagde farvel til Munkebo, steg på IC-toget og drog hjemad.
Picture
Den lange tur hjem tog livet af de fleste af os.
Picture
Picture
Men velankommet til København var der alligevel tid og overskud til at tage en enkelt på Pinden, og derefter et par stykker på Grotten
Picture

Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.

En rigtig dejlig dag i det fynske, på et rigtigt charmerende stadion, lokal- og bundopgør, og sejr til hjemmeholdet.
Create a free web site with Weebly