• Home
  • Seneste anmeldelse
  • Næste tur
  • Danmarkskortet
  • Storkøbenhavn
  • Sjælland og Øerne
  • Fyn og Jylland
  • Sverige + andre
  • Diverse
    • Gæsteanmeldere
    • Hvem mangler vi?
    • Hvem missede vi?
    • Oversigt
    • Om os
    • Pølsebarometeret
Stadionturen
Følg os eller dø!

I går, søndag d. 22.04.07 var vi en tur på Lyngby Stadion for at se topkamp mellem Lyngby og AGF.

Picture
Gæsteanmeldere: Mads740, Løvernes Konge, visionofj, Lyngby Lars
Vi mødtes friske og veludhvilede på Hovedbanen kl 10.00
Picture
Jeg har været på Lyngby Stadion utallige gange. Dog er det en del år siden sidst.
Picture

Tilgængelighed - er det til komme dertil.

Picture
Udover en laaang s-togs tur til Lyngby station skal man trave i en evighed igennem Lyngby. Uden gå-bajere er turen nærmest uoverkommelig.


Vi ankom cirka en time før kampstart og akkompagneret at en fantastisk 70'er/80'er hitparade, fandt vi pladser på den gamle tribune. Cirka 10 minutter før kickoff bliver der meddelt i højtalerne at afsnitte ved siden af vores, afsnit k, var reserveret og de der nu sad der (og som havde siddet der i en time) skulle finde andre pladser. Med spænding ventede vi på at se hvilke vip'er der havde haft indflydelse nok til at reservere en sektion på stadion og så først ankomme 10 min før kampstart. Var det Hans Bjerg? Michael Schæfer? NEJ. Det var Blue Army. Lyngbys casuals. Det var mig en udsøgt fornøjelse at tilbringe lidt mere tid sammen med denne sinkeparade:
Picture
Vi blev ikke skuffede. De diskede op med en uovertruffen sangskat, ølkast ved første og tredje mål (ved det andet mål var de nok nede at hente flere øl) og alt hvad man nu engang forbinder med den slags mennesker.

Et hit der gik igen var en fantastisk sang der gik på den oversete lambada melodi:

Lyngby - Til hver en tid ,Na na na na na na.....
Tro-skab - Til evighed Na na na na na na....

Et andet hit som man nok vil nikke genkendende til var:

Vi er fra Lyngby, Fra Lyngby Stadion
Vi går til fodbold, og synger højt
Vi hader CC, Vi hader Southside
Men vi elsker Lyngby Højt

Og min personlige favorit:

Altid Blå og Hvid
For Klubben i mit liv er Lyngby Boldklub

Så med Stolthed, Ære og Smerte
Vil Lyngby altid være først i mit Hjerte


Udover denne pragtparade af sange blev der også tid til en hyldest sang til kokain. Jeg fik desværre ikke aflyttet den helt men det var noget med: Det kommer fra Columbia, der hvor peberet gror og det skal op i vores næsebor.

Kontrollørerne - venlige/uvenlige.

Den eneste gang vi så kontrollørerne var da de smed Hr og Fru Lyngby væk fra afsnit k, så casuals'ne kunne komme til. Ellers brillierede de med deres totale fravær/usynlighed.


Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.

Der er nu noget nostalgi over sådanne nogle gamle stadions som Lyngby. Man kan sidde på græsset bag ved målet og holde sig en lille skovtur. Vi satte os på den gamle tribune som var overdækket og der sidder man ganske glimrende.

Udsyn er der ikke det store af noget sted på stadion da tribunerne ikke rager længere i vejret end 2-3 meter.

Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.

Toiletfaciliteter lader noget tilbage at ønske. 4 mobil-lokummer til hele langsiden. Til gengæld er der en lang hæk.
Picture
Det er nemt at finde toiletterne. Man følger bare skiltet der er placeret bag hækken.
Picture

Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult

Udover dette flotte ølskur hvor man kunne købe en halv Ceres Royal til 30 kroner (ingen mængderabat), var der ølboder spredt over stadion med passende intervaller, således at man ikke skal rende særligt langt efter en øl.
Picture
Og så til den legendariske Lyngby pølse:
Picture
Jeg havde glædet mig til gensynet med denne prægtige moppedreng, men den var nu ganske ordinær da jeg endelig fik sat tænderne i den. Bevares, det er en god pølse, men den fortjener ikke den hype den har fået. Måske hænger det sammen med at dengang de startede med pølsen her, var det det eneste stadion i landet hvor man kunne få sig en grillet korv. Dengang var man vandt til at få serveret en forkølet rød pølse eller en fesen fransk hotdog. Men i disse tider har et hvert stadion med respekt for sig selv en grill med store pølser. Pølsepanelet debatterede karakteren og Sk8erboy sagde 3 ud af 5 stjerner. Blandt andet fordi man får 2 brød med. Ligeledes var der selvbetjening til dyppelsen, og de havde ristede løg. Det er overset mange steder. Jeg selv gav den også 3 ud af 5 mens Mads 740 (der åd 2 styks) mente at den kunne snige sig op på et 4 tal. Samlet karakter: 3 med pil op ud af 5.

Priser - er det dyrt/billigt.

80 kr i indgang er ok. Øl til 30 er også ganske normalt. Pølsen fik jeg aldrig betalt, så jeg ved ikke hvad den koster, men der var ikke de store ramaskrig fra resten af folket.

Tifo

Der var dokumenteret tifo da Lyngby løb på banen:
Picture
(Der står Forza Lyngby på banneret)

Kampen

Kampreferat af Mads740 :Jeg skal spare jer for et længere kampreferat, men blot konstatere at Lyngby i angrebsfasen kører bolden virkelig godt og hurtigt rundt. De tre første mål kommer alle, som jeg husker det, efter bolden bliver spillet hurtigere rundt i både længde og bredderetningen end AGF kunne følge med. Det sidste mål kom efter en god præstation af Tobias Mikkelsen, som kan nogle ting med bolden, men som også virkede en smule overivrig en gang imellem. Forsvarsmæssigt ser det til gengæld aldeles fint ud for FCK, Lyngby hev bolden ud af målet to gange, den ene efter at AGF var reduceret til ti mand og selv med ni mand på banen, lykkedes det Lyngby at give et par store chancer væk, hvoraf mindst den ene burde have kostet et mål. AGF virkede meget stærkere fysisk og i luften end Lyngby, så det ville undre mig om ikke vores midterforsvarere får scoret et par mål over de to kampe.

Som jeg allerede har været inde på, så spillede Lyngby bolden godt rundt, men det er samtidig værd at bemærke at deres topscorer Anders Jochumsen jo før har spillet suppeliga og at han ikke ligefrem er blevet mindre dejformet siden dengang.

Hvad angår stadion, så er det den slags tur der gør sig godt på en varm sommerdag, mens det på en våd og kold novemberdag er helvedes forport. Udsigten er fra alle pladser på stadion dårlig, udgang og indgang er ikke et moderne stadion værdigt og atletikbaner har aldrig hjulpet på noget fodboldstadion. På plussiden tæller at det er nemt at komme til og fra, selv med den lille tur gennem byen, der er masser af øl og pølse-salgsboder og der var dokumenteret Benny Johansen på lægterne.

Tilskuere - Opførsel, stemning osv.

Der var godt gang i både vores venner i Blue Army og den officielle fanklub, Blue Vikings der står på modsatte side:
Picture
Dette var måske hjulpet på vej af en 3 måls føring på 6 minutter og lagde ligeledes naturligt en dæmper på de hvie som havde fået dette fantastiske stykke af stadion:
Picture
Læg mærke til den hæk der går ned igennem afsnittet

Programmet

Programmet var en avis på 4 sider med holdopstilling, stilling, sponsorere og en bitte lille artikel. Det kan man godt gøre bedre.
Picture

Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.

En forårsdag i helvede.

Nej det var såmænd hyggeligt nok at få genset Lyngby stadion, men hvor hyggeligt det bliver med aways dertil en til to gange pr sæson efter sommerpausen kan jeg ikke svare på. Jo det kan jeg godt. Det bliver lort og jeg håber de enten for fixet det gamle lort op eller (og det håber jeg virkeligt, indeligt) at de rykker ned igen med et brag og vi slipper for nogensinde at høre om dem igen.
Create a free web site with Weebly