• Home
  • Seneste anmeldelse
  • Næste tur
  • Danmarkskortet
  • Storkøbenhavn
  • Sjælland og Øerne
  • Fyn og Jylland
  • Sverige + andre
  • Diverse
    • Gæsteanmeldere
    • Hvem mangler vi?
    • Hvem missede vi?
    • Oversigt
    • Om os
    • Pølsebarometeret
Stadionturen
Følg os eller dø!

Søndag d. 25. Maj 2008 var Bronzefestens helte samlet for at tage til Ølstykke Stadion.

Gæsteanmeldere: Fuego, Mads740, Mgt09, Scaleo, White Angel, Pabres, Das NT, Tasjlinkow, Puma.
Picture
Her tog det lokale hold mod Århus Fremad.
Picture
Dette var mit 3. besøg på Ølstykke Stadion men det seneste var tilbage i 1995/1996 sæsonen hvor jeg så Ølstykke slå Næstved ud af pokalen.

Tilgængelighed - er det til komme dertil.

Turen starter med en 35 minutters togtur ud midt i ingenting:
Picture
Vi blev hentet af vores lokale guide, Pablo, på Gl. Toftegård station, og derfra gik vi ned til Bryggerkælderen, hvor vi fik et sæt bestående af Carlsberg og Dr. Nielsen (og æblecider til pigerne). I Ølstykke holder man med Brøndby og det gør man sandelig også på Bryggerkælderen hvor bardamen kimsede grundigt af vores tilhørsforhold (da hun først var kommet sig over at der sad 8 mand og ventede på at hun åbnede sit værtshus kl. 11.45 søndag formiddag)

Udover den åbenlyse forelskelse i Vestegnens Helte var det et hyggeligt sted.
Picture
Derfra blev vi kørt til stadion af Pablos kone som måtte køre 3 gange for at alle kunne være der. Og mange tak for det. Havde vi ikke fået et lift var vi nok stadig på vej derud. Hold da kæft hvor er der langt. Det er umuligt at komme dertil uden bil hvis man ikke hedder Wilson Kipketer.

Kontrollørerne - venlige/uvenlige.

Der var kontrol i indgangen
Picture
derudover så man intet til dem.

Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.

Der er siddepladser på den ene langside:
Picture
På den anden langside er der ståpladser. Bag udskiftningsboksen har man sat nogle borde og bænke op:
Picture
Det er dog kun den øverste række borde der bliver brugt. Fra nederste række er udsynet sådan her:
Picture
Bag målene er der sat nogle borde op som man kan stå ved:
Picture
Og så har Ølstykke Stadion noget som alle arenaer rundt omkring i landet burde have:
Picture
Ølholdere hængende på banderne hele vejen rundt. Det er fandeme høj høj klasse

Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.

Man har en lille bitte vi-de lystavle bag det ene mål.
Picture
Toiletterne var pæne og rene men bitte små.
Picture

Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult

I Ølstykke kan man købe sig en Carlsberg for 25 kroner eller man kan købe sig en kande Carlsberg for 125 hvoraf de 20 kroner er pant for kanden:
Picture
Mange tror at det var Lyngby der var først med den gode stadionpølse. Det passer ikke helt. Ølstykke har altid haft en legendarisk pølse så langt tilbage jeg kan huske og rygterne om denne krabat havde samlet Danmarks bredeste pølsepanel
Picture
Det er en formidabel medister de serverer i Ølstykke:
Picture
Og til pøllen er der alt hvad hjertet kan begære.
Picture
Ketchup, stærk sennep, remoulade, sød sennep, chiliketchup, ristede og rå løg. Mageløst.

De tykke drenge i pølsepanelet var pænt til svært glade for pølsen og vi landede på 4,5 ud af 5.

Vi fik forøvrigt flere af disse fremragende pølser, samt tips angående grillning af Pabbes bror, der arbejder i slagteren der laver dem, hjemme hos Pabbe og frue
Picture
Ølstykke fejrede deres 90 års fødselsdag og i klubhuset, hvor vi var i pausen, kunne man få hors d'œuvre og små kager. Det kunne man i hvert fald indtil vi kom forbi.
Picture
I klubhuset kunne man også få burger og pommes frites. Jeg spiste 2 forårsruller til 18 kr. Billigt.

Derinde faldt vi også over denne pokalhylde der, udover at være fyldt med pokaler, også kunne praler af 2 flasker Dr. Nielsen. Smukt.
Picture

Priser - er det dyrt/billigt.

60 kroner for indgangen, 105 kr for en kande øl eller 25 for en fadøl og 20 kroner for en medister. Det er helt ok priser.

Tilskuere - Opførsel, stemning osv.

Ølstykkes stemningscrew var troppet op fem mand høj med tromme og alt muligt
Picture
Alt muligt inkluderer vist ikke sangstemmer eller trommestikker. Vi hørte dem ikke en eneste gang udover når de klappede.

Århus Fremad havde 3 tilrejsende fans som sang en enkelt sang:

♪Århus Fremad er verdens bedste hold. Århus Fremad spiller verdens bedste bold♪
Picture

Programmet

Picture
Programmet som koster en tier er ikke noget særligt. Et lille tyndt program med en del reklamer. Det er dog set meget værre andre steder.

Kampen

Ølstykke er allerede rykket ned og det kunne man se. Århus Fremad kæmper for at undgå nedrykning og det kunne man bestemt ikke se. En kedelig kedelig kamp med 2 hold der ikke spillede fodbold endte 1-0 til hjemmeholdet da en tilbagelægning til Fremads målmand røg under hans fod og trillede i mål. Et mål som næsten ingen på tribunen så, da alle sov.

Kändisar

Clement Clifford er lige blevet fyret som træner, så ham så vi ikke.
Men Kofi Dakinah, Yüsuf Öztürk og Peter Hansen, alle tidligere FCK spillere, var med i startopstillingen. Derudover mødte vi Ølstykkes Borgmester:
Picture

Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.

En herlig solrig dag med ølkander, dejlige pølser og et halvt tidligere FCK-hold opvejde at det var den kedeligste kamp i mands minde og Ølstykke stadion er bestemt et besøg værd. Det er bare synd at det ligger så langt væk fra alting
Create a free web site with Weebly