Lørdag d. 5/9-09 var vi et smut forbi det nyrenoverede Østerbro Stadion for at se B93 tage imod KB
Gæsteanmeldere: White Angel, Tille, DB Niks, Don J, Fr4nc0, Gato Con Botas.
Det var første gang at jeg var på det nyrenoverede stadion, men jeg har
været en del gange på det gamle.
været en del gange på det gamle.
Tilgængelighed - er det til komme dertil.
Ja, det er utroligt nemt at komme til. Bus 1A m.fl. går nærmest til døren og det er en lille spadsertur væk fra Nordhavn station. Vi havde valgt at starte på Café Stafetten, der ligger nærmest inde på Østerbro Stadion
Jeg havde sat næsen op efter en portion hakkebøffer, men Stafetejer Hanne kunne fortælle at der ikke var noget mad i dag, da der senere kom 600 spisende mennesker til Landskampsarrangement. Det var en kolossal streg i regningen, men så blev der disket op med Spiegeleirlikör og så var alle glade:
Efter denne morgenmad måtte vi have et sæt bestående af en Arnbitter og en stor fad. Jeg har glemt hvad det kostede, men jeg husker at jeg syntes det var rimelige priser.
Således forfriskede, bevægede vi os rundt om hjørnet og ind på Østerbro Stadion.
Således forfriskede, bevægede vi os rundt om hjørnet og ind på Østerbro Stadion.
Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
Efter moderniseringen er der kun én tribune tilbage på Østerbro Stadion. Det er den samme som var på bagerste langside sidst vi var der
Den er dog blevet forbedret på den måde at man har fjernet de plastiksæder der var på lægterne før, og som kun børn kunne få plads i. Nu er der bare de træbænke som sæderne var skruet fast på før:
Her sidder vi, med mere velpolstrede bagdele, fantastisk. På den modsatte langside, var der før en tribune, men det er der ikke længere:
Her er enkelte bænke man kan sidde på, og ellers kan man læne sig op af rækværket. Man kan lige skimte den nye blå belægning på løbebanen der må være inspireret af det Olympiske Stadion i Berlin.
Bag målene er der ikke det store, og udsynet er temmeligt dårligt grundet atletikfaciliteterne bag mål:
Bag målene er der ikke det store, og udsynet er temmeligt dårligt grundet atletikfaciliteterne bag mål:
Bag det andet mål fandt vi en nyopført basketballbane og her viste Sk8erboy hvad han duer til:
Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
Der er kommet en stor flot lystavle op bag det ene mål:
Der er også kommet fine nye toiletter på Østerbro Stadion:
Og ved siden af toiletterne har man noget uforståeligt opført et busstopsted:
Herfra kan man ikke se banen og man kigger lige over i en væg. Det giver ikke meget mening.
Under den gamle tribune findes stadig de endnu ældre toiletter:
Under den gamle tribune findes stadig de endnu ældre toiletter:
Der stinker forfærdeligt dernede (det stinker næsten lige så forfærdeligt som mine evner som fotograf)
Toiletterne må være ældgamle. Jeg fandt i hvert fald denne graffiti på væggen:
Og sidst Frem sparkede røv var vel da de senest blev Danmarksmester i 1944.
Ifølge Tille var dametoiletterne ikke i samme klamme stand.
Ifølge Tille var dametoiletterne ikke i samme klamme stand.
Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
De manglende hakkebøffer rumlede i maven på mig og vi styrede straks mod pølsemanden.
Her fik jeg mig 2 velgrillede og velsmagende medisterpølser, med sennep, ketchup og remoulade. Der var desværre ingen løg. Hverken ristede eller rå.
Jeg ville give pølsen 4 men de andre i panelet ville kun gå med til 3 og beskyldte mig for at være for sulten. Det var der en vis logik i, og da dyppelsen samtidig ikke var helt i top, enedes vi om 3,5 til pøllen.
Øllet var Carlsberg og man kunne både købe almindelig og noget mørkt stads (Carls Special, måske?)
Øllet var Carlsberg og man kunne både købe almindelig og noget mørkt stads (Carls Special, måske?)
Ved indgangen til stadion er der en nybygget kiosk (ved siden af toiletterne og busskuret) hvor man kan købe kaffe og muffins og sådan noget (ingen øl eller pølser)
Da jeg nåede derover i anden halvleg var de dog løbet tør for muffins, men jeg blev tilbudt at købe B93 merchandise i stedet for:
I denne nybyggede kiosk på dette nyrenoverede stadion, tager man ikke imod dankort, så jeg måtte få vagten til at lukke mig ud, så jeg kunne gå over på Østerbrogade og hæve penge. Her blev jeg passet op af en tandløs mand der sagde: "Hej min ven, det er noget skidt med B93, hva? Men det går heldigvis ikke så dårligt som med FCK. HA HA HA HA" hvorefter han gik ud på gaden, standsede op foran en bus og vinkede til den katastrofebremsende buschauffør. Et hyggeligt bekendtskab.
Priser - er det dyrt/billigt.
Denne prisliste sad på bordet i kiosken hvor de ikke solgte øl. Lidt dyrt for anden division. Pølserne kostede 30 kroner stykket og var pengene værd.
Indgangen kostede 60 kroner og 30 for børn og pensionister. De flinke vagter lod dog DB Niks tage 2 børn gratis med ind.
Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
Vi sad lige foran nogle KB fans der kampen igennem råbte op om korrupte dommere, elendige spillere og dårlige trænere
B93 fans var der ikke mange af, men der var et par stykker med flag i den anden ende af tribunen:
Fra den gruppe hørte man spredt lå-lå'en og enkelte klapsalver.
Kampen
B93 kom hurtigt foran 1-0 og sad helt og aldeles på kampen, som de vandt 3-0. Det var tydeligt at se at KB har problemer når de stiller op uden superligareserverne. Læs om kampen her. 3-0 sejren var
fuldt fortjent, men du kan læse en anden og mere subjektiv vurdering fra den altid sjove Spejder Fra Mars:
Seneste weekends kamp resulterede i en publikumsvenlig målfestivitas mod
kummerlige Avarta i de pivgrønne dragter. Dette havde naturligvis fået pulsen
helt op i forhold til næste modstander, der jo bestod af fodboldens svar på Mike
Jensen, B93, der just havde fået opgraderet sit stadion fra ”lort” til semitynd
puha takket være kommunale midler og antageligt adskillige brune kuverter til
forskellige centralt placerede embedsmænd mv.
B93 var så venlige at fucke
oprykningen op sidste år mod Brabrand i playoff-kampene på trods af en føring,
som så blev sat over styr på ægte Benny Gallsk maner, hvilket kostede ham
tjansen som det ondes bannerfører. Dette job blev imidlertid overtaget af den
fra FC Vestsjælland deklasserede Jeppe Tengbjerg. Desværre afstedkom sidste uges
forfærdelige sejr over HIK, at B93 rykkede væk fra jumbo-pladsen, og det kan da
vist nok lige holde adskillige mennesker vågne om natten, skulle jeg mene. På
trods af nul prestige og i begrænsede mængder skejser på dankortet, var det
alligevel lykkedes B93 at lokke flere spillere til sig vha. Rottefængeren fra
Hameln-finten, og det har jo gjort alle vrede, i hvert fald indtil SKAT har
gransket forholdene derude.
Seneste opgør mod B93 endte i en
stemningsmættet 2-2 og seneste udekamp
mod B93 resulterede i et totalt og helt igennem tændersgnislende 3-1-nederlag mod de
skrækkelige mennesker fra Østerbros ubehagelige afkroge.
For at veje op på
de seneste par kampes beskedenhed i fht. at voldsmadre modstanderen, havde
pivfriske Brian Riemer raflet sig frem til følgende startopstilling, der takket
været reserveholdskampen mod BIF i går (4-0 til FCK) tog form af et svagt
forstærket U19-hold:
Frederik Vang Larsen
Danni Jensen – Lasse Horn – Kristian Ellegaard – Thomas Jari Jørgensen
Marc Dal Hende – Saban Özdogan (anf.) – Nicklas Kristensen – Sean Christoffersen
Per Weihrauch – Andreas Moos
Bænken: Kristian Geertsen, Cagri Erdem, Mikkel Hasling, Haydar Said, Mikkel
Knudstrup, Jacob Albrechtsen.
Udskiftninger: 58’ ud Dal Hende – ind
Erdem, 66’ ud Weihrauch – ind Knudstrup, 74’ ud Christoffersen – ind
Said.
B93 må være pinligt opmærksomme på, at broderparten af
hjemmepublikummet er endog særdeles fatresistente, for i hvert fald blev
hjemmeholdets startopstilling nævnt to gange umiddelbart efter hinanden over
højttaleranlægget, men så var de fleste af de 348 tilskuere da også med, skal
det retfærdigvis nævnes. Blandt hjemmeholdets spillere var Aske ”Judas” Krohn
samt en bred vifte af Bashkimmer, selv om jeg da ellers kunne sværge på at have
hørt, at mindst den ene af dem, var blevet solgt til Real Madrid for flere
milliarder.
I stedet for at starte med at se hinanden an i de første 20
minutter startede kampen som en regulær slagudveksling blandt to boksere med
paraderne nede langs hoften, og kombineret med at ingen rigtig ramte noget
lignede det en meget energisk men halvdårlig boksekamp. Efter 3 minutter fik
Vang godt sat nallerne på et skud efter en friløber i højre side, og i det hele
taget var der åbent hus i KB’s venstre side i kampens indledende fase. Et par
minutter senere var den gal igen, men heldigvis havde Vang iført sig en
fortryllende fodparade, som han på herlig vis fremviste for alle og enhver.
Minuttet efter var det godt spillende Dal Hende, som havde et hovedstødsforsøg,
der desværre (givetvis grundet den kraftige vind og støvregnen) strøg lige forbi
målet. Atter et minut senere blev Moos sendt af sted med kontrakæppen i venstre
side og efter et par gedigne træk med bolden hamrede han løs mod mål, hvor
keeperen gav en retur, som Weihrauch desværre fik bugseret over overliggeren til
alles fortrydelse.
10 minutter var spillet da Marc Dal Hende med et
tørt hug (så tørt som det nu kan blive i støvregn og på en våd bane) atter måtte
tvinge hjemmeholdets keeper til at halvklare, men desværre var der ingen til at
følge op på riposten. Så gik det hverken værre eller bedre, men faktisk mest
værre, end at hjemmeholdets samling af forfærdelige spillere bragte sig foran på
et helt igennem rædderligt angreb i KB’s højre forsvarsside, hvor Lasse Horn i
stedet for at lave et frispark uden for feltet i stedet valgte at løbe i hælene
på den skrækkelige B93-spiller, der så uforstyrret – men dog med en tilskuere i
nakken – kunne sparke bolden ind i fjerneste sidenet. Så kom den kommunalt
finansierede storskærms lystavle på arbejde, og det er jo altid forfærdeligt at
se kommunalskatten blive anvendt til noget så jammerligt.
Nicklas
Kristensen sendte et frisk forsøg, som man siger, når der er lidt langt imellem
snapsene, af sted mod mål, og den strøg da lige forbi opstanderen uden fare for
noget som helst, men kuglepennen var oppe af lommen, så hvorfor ikke notere det?
Knap en halv time var spillet, da Saban sendte Dal Hende af sted i højre side,
og med en nærmest brasiliansk dribling fik han tørret Judas-Aske noget så
eftertrykkeligt og sendt bolden på tværs ind i feltet til Moos, der imidlertid
noget uforståeligt valgte at hamre bolden over mål, selv om der var helt fri i
Jakel.
Herefter var det temmelig svært at koncentrere sig, eftersom
B93’s nr. 2 havde tilranet sig min opmærksomhed takket være nogle ganske
forfærdelige shorts, der så ud som om, de havde fået klippet noget af stoffet af
forrest på lårene. Det lignede noget a la en forlæns ”olfert” han havde pådraget
sig selv, og i det resterende af kampen var jeg vel nogenlunde så koncentreret
som et damp-barn. Jamen jeg har ikke ord for, hvor sløjt det så ud.
33
minutter stod der at læse på lystavlen, da KB’s herlige spillere atter tissede
op og ned ad Judas-Aske, og efter et fint bandespil mellem Moos og Weihrauch,
var det førstnævnte der atter bragede bolden over mål. To minutter efter sendte
Danni et fint indadskruet frispark ind i feltet, men Moos snittede den så tyndt,
at den blot strøg lige forbi den bageste stolpe. Det var efterhånden tydeligt at
se, at konceptet fra førsteholdet er overført til andetholdet. Altså det med at
være sløje i forsvaret og pivuskarpe i angrebet. KB spillede rigtig godt i denne
periode og lagde et godt pres på hjemmeholdets rædselsfulde sjovere. 37 minutter
var spillet, da Dal Hende igen terroriserede på B93’s banehalvdel, men hans
tordenskud blev halvklaret af keeperen for Allah ved hvilken gang. 4 minutter
før pausefløjtet var det Moos der gav Weihrauch en gylden mulighed for at sende
af sted mod en halvklaring, og den chance lod han ikke passere, hvorfor der
stadigvæk stod 1-0 på lystavlen. Det skulle imidlertid ændre sig kort efter, da
hjemmeholdet med en ulækker græsk lang aflevering fik spillet en eller anden
tosse fri til scoring, og det var faktisk nøgternt vurderet hamrende ufortjent
og undergravende for teknisk flot fodbold, hvorfor det burde have været
annulleret, men næ nej dommerne er jo altid efter de store hold, så sådan gik
det ikke. 2-0 stod der, og da det var på et godt tidspunkt, så ophævede det
desværre det åbenlyst farlige i bemeldte føring, så det var med bøjede hoveder
og ærgrelse over at have glemt arsenikampullerne derhjemme, at jeg stred mig
igennem støvregnen over for at handle mig til en kop kaffe og en chokolademuffin
i pausen.
Efter at have brugt den resterende del af pausen på at jamre
uforståeligt over B93’s forfærdelighed, og hvordan den er klubbernes svar på
Mike Jensen, var det tid til at gå i krig med 2. halvleg. Den startede desværre
med, at hjemmeholdet bragte sig foran efter 50 minutter takket været
usandsynligt svineheld, da bolden via et KB-ben sprang hen til en kommunalt
subsidieret tosse, der kunne losse bolden ind til 3-0, og så kan det nok være,
at raseriet nærmede sig sydlandske højder. Det havde fx ikke været af vejen, om
KB bare engang imellem havde valgt et begå nogle frispark længere fremme på
banen i stedet for blot at lade hjemmeholdet svinge kontrakæppen og baske løs
med den.
Ikke for lang tid efter scoringen var KB relativt tæt på, da
Weihrauch blev spillet fri inde i feltet, men hans skud blev uheldigvis rettet
af og strøg til hjørne. Herefter valgte jeg i vrede at undlade at tage noter for
at sende et klart og utvetydigt signal til spillerne, så det har forhåbentlig en
voldsom effekt i det lange løb. Jeg kan dog afsløre, at resten af kampen var
ganske sløj fra begge parter, og KB’s tilløb til muligheder løb gerne ud i
sandet grundet dårlige afleveringer eller via afrettede skud og lignende, så det
var iført maksimal vrede, at jeg sammen med de resterende tilskuere kunne høre
dommeren fløjte af med stillingen 3-0 på storskærmen.
Stemningen på det
nyrenoverede stadion (og renoveringen bestod vist primært i at male løbebanen
blå og udskifte nogle gamle sæder med nogle gamle bænke samt få kommunen til at
betale en storskærm plus et par øvrige småting) var ganske sløj. Ikke mange
tilskuere havde fundet vej, og kun et enkelt kompressorhorn samt 3-4
konfettiruller blev taget i anvendelse og 2 gange i 2. halvleg var der 3, som
klappede taktfast. Mood-barometeret stod stort set stille det meste af kampen,
og sammenlagt kunne det ikke blive til mere end på den åbne skala.
Efter sådan en skrækkelig forestilling
var det da bare fortræffeligt at kunne få lov til at cykle hjem i silende
regnvejr efter at have slået sig vej igennem horder af brovtende landsholdsfans.
Der kan man da virkelig tale om et folkefærd, som med god ret burde
tvangsudvises til lande, hvor der ikke kan stilles garanti for deres sikkerhed,
men sådan skal det åbenbart ikke være
fuldt fortjent, men du kan læse en anden og mere subjektiv vurdering fra den altid sjove Spejder Fra Mars:
Seneste weekends kamp resulterede i en publikumsvenlig målfestivitas mod
kummerlige Avarta i de pivgrønne dragter. Dette havde naturligvis fået pulsen
helt op i forhold til næste modstander, der jo bestod af fodboldens svar på Mike
Jensen, B93, der just havde fået opgraderet sit stadion fra ”lort” til semitynd
puha takket være kommunale midler og antageligt adskillige brune kuverter til
forskellige centralt placerede embedsmænd mv.
B93 var så venlige at fucke
oprykningen op sidste år mod Brabrand i playoff-kampene på trods af en føring,
som så blev sat over styr på ægte Benny Gallsk maner, hvilket kostede ham
tjansen som det ondes bannerfører. Dette job blev imidlertid overtaget af den
fra FC Vestsjælland deklasserede Jeppe Tengbjerg. Desværre afstedkom sidste uges
forfærdelige sejr over HIK, at B93 rykkede væk fra jumbo-pladsen, og det kan da
vist nok lige holde adskillige mennesker vågne om natten, skulle jeg mene. På
trods af nul prestige og i begrænsede mængder skejser på dankortet, var det
alligevel lykkedes B93 at lokke flere spillere til sig vha. Rottefængeren fra
Hameln-finten, og det har jo gjort alle vrede, i hvert fald indtil SKAT har
gransket forholdene derude.
Seneste opgør mod B93 endte i en
stemningsmættet 2-2 og seneste udekamp
mod B93 resulterede i et totalt og helt igennem tændersgnislende 3-1-nederlag mod de
skrækkelige mennesker fra Østerbros ubehagelige afkroge.
For at veje op på
de seneste par kampes beskedenhed i fht. at voldsmadre modstanderen, havde
pivfriske Brian Riemer raflet sig frem til følgende startopstilling, der takket
været reserveholdskampen mod BIF i går (4-0 til FCK) tog form af et svagt
forstærket U19-hold:
Frederik Vang Larsen
Danni Jensen – Lasse Horn – Kristian Ellegaard – Thomas Jari Jørgensen
Marc Dal Hende – Saban Özdogan (anf.) – Nicklas Kristensen – Sean Christoffersen
Per Weihrauch – Andreas Moos
Bænken: Kristian Geertsen, Cagri Erdem, Mikkel Hasling, Haydar Said, Mikkel
Knudstrup, Jacob Albrechtsen.
Udskiftninger: 58’ ud Dal Hende – ind
Erdem, 66’ ud Weihrauch – ind Knudstrup, 74’ ud Christoffersen – ind
Said.
B93 må være pinligt opmærksomme på, at broderparten af
hjemmepublikummet er endog særdeles fatresistente, for i hvert fald blev
hjemmeholdets startopstilling nævnt to gange umiddelbart efter hinanden over
højttaleranlægget, men så var de fleste af de 348 tilskuere da også med, skal
det retfærdigvis nævnes. Blandt hjemmeholdets spillere var Aske ”Judas” Krohn
samt en bred vifte af Bashkimmer, selv om jeg da ellers kunne sværge på at have
hørt, at mindst den ene af dem, var blevet solgt til Real Madrid for flere
milliarder.
I stedet for at starte med at se hinanden an i de første 20
minutter startede kampen som en regulær slagudveksling blandt to boksere med
paraderne nede langs hoften, og kombineret med at ingen rigtig ramte noget
lignede det en meget energisk men halvdårlig boksekamp. Efter 3 minutter fik
Vang godt sat nallerne på et skud efter en friløber i højre side, og i det hele
taget var der åbent hus i KB’s venstre side i kampens indledende fase. Et par
minutter senere var den gal igen, men heldigvis havde Vang iført sig en
fortryllende fodparade, som han på herlig vis fremviste for alle og enhver.
Minuttet efter var det godt spillende Dal Hende, som havde et hovedstødsforsøg,
der desværre (givetvis grundet den kraftige vind og støvregnen) strøg lige forbi
målet. Atter et minut senere blev Moos sendt af sted med kontrakæppen i venstre
side og efter et par gedigne træk med bolden hamrede han løs mod mål, hvor
keeperen gav en retur, som Weihrauch desværre fik bugseret over overliggeren til
alles fortrydelse.
10 minutter var spillet da Marc Dal Hende med et
tørt hug (så tørt som det nu kan blive i støvregn og på en våd bane) atter måtte
tvinge hjemmeholdets keeper til at halvklare, men desværre var der ingen til at
følge op på riposten. Så gik det hverken værre eller bedre, men faktisk mest
værre, end at hjemmeholdets samling af forfærdelige spillere bragte sig foran på
et helt igennem rædderligt angreb i KB’s højre forsvarsside, hvor Lasse Horn i
stedet for at lave et frispark uden for feltet i stedet valgte at løbe i hælene
på den skrækkelige B93-spiller, der så uforstyrret – men dog med en tilskuere i
nakken – kunne sparke bolden ind i fjerneste sidenet. Så kom den kommunalt
finansierede storskærms lystavle på arbejde, og det er jo altid forfærdeligt at
se kommunalskatten blive anvendt til noget så jammerligt.
Nicklas
Kristensen sendte et frisk forsøg, som man siger, når der er lidt langt imellem
snapsene, af sted mod mål, og den strøg da lige forbi opstanderen uden fare for
noget som helst, men kuglepennen var oppe af lommen, så hvorfor ikke notere det?
Knap en halv time var spillet, da Saban sendte Dal Hende af sted i højre side,
og med en nærmest brasiliansk dribling fik han tørret Judas-Aske noget så
eftertrykkeligt og sendt bolden på tværs ind i feltet til Moos, der imidlertid
noget uforståeligt valgte at hamre bolden over mål, selv om der var helt fri i
Jakel.
Herefter var det temmelig svært at koncentrere sig, eftersom
B93’s nr. 2 havde tilranet sig min opmærksomhed takket være nogle ganske
forfærdelige shorts, der så ud som om, de havde fået klippet noget af stoffet af
forrest på lårene. Det lignede noget a la en forlæns ”olfert” han havde pådraget
sig selv, og i det resterende af kampen var jeg vel nogenlunde så koncentreret
som et damp-barn. Jamen jeg har ikke ord for, hvor sløjt det så ud.
33
minutter stod der at læse på lystavlen, da KB’s herlige spillere atter tissede
op og ned ad Judas-Aske, og efter et fint bandespil mellem Moos og Weihrauch,
var det førstnævnte der atter bragede bolden over mål. To minutter efter sendte
Danni et fint indadskruet frispark ind i feltet, men Moos snittede den så tyndt,
at den blot strøg lige forbi den bageste stolpe. Det var efterhånden tydeligt at
se, at konceptet fra førsteholdet er overført til andetholdet. Altså det med at
være sløje i forsvaret og pivuskarpe i angrebet. KB spillede rigtig godt i denne
periode og lagde et godt pres på hjemmeholdets rædselsfulde sjovere. 37 minutter
var spillet, da Dal Hende igen terroriserede på B93’s banehalvdel, men hans
tordenskud blev halvklaret af keeperen for Allah ved hvilken gang. 4 minutter
før pausefløjtet var det Moos der gav Weihrauch en gylden mulighed for at sende
af sted mod en halvklaring, og den chance lod han ikke passere, hvorfor der
stadigvæk stod 1-0 på lystavlen. Det skulle imidlertid ændre sig kort efter, da
hjemmeholdet med en ulækker græsk lang aflevering fik spillet en eller anden
tosse fri til scoring, og det var faktisk nøgternt vurderet hamrende ufortjent
og undergravende for teknisk flot fodbold, hvorfor det burde have været
annulleret, men næ nej dommerne er jo altid efter de store hold, så sådan gik
det ikke. 2-0 stod der, og da det var på et godt tidspunkt, så ophævede det
desværre det åbenlyst farlige i bemeldte føring, så det var med bøjede hoveder
og ærgrelse over at have glemt arsenikampullerne derhjemme, at jeg stred mig
igennem støvregnen over for at handle mig til en kop kaffe og en chokolademuffin
i pausen.
Efter at have brugt den resterende del af pausen på at jamre
uforståeligt over B93’s forfærdelighed, og hvordan den er klubbernes svar på
Mike Jensen, var det tid til at gå i krig med 2. halvleg. Den startede desværre
med, at hjemmeholdet bragte sig foran efter 50 minutter takket været
usandsynligt svineheld, da bolden via et KB-ben sprang hen til en kommunalt
subsidieret tosse, der kunne losse bolden ind til 3-0, og så kan det nok være,
at raseriet nærmede sig sydlandske højder. Det havde fx ikke været af vejen, om
KB bare engang imellem havde valgt et begå nogle frispark længere fremme på
banen i stedet for blot at lade hjemmeholdet svinge kontrakæppen og baske løs
med den.
Ikke for lang tid efter scoringen var KB relativt tæt på, da
Weihrauch blev spillet fri inde i feltet, men hans skud blev uheldigvis rettet
af og strøg til hjørne. Herefter valgte jeg i vrede at undlade at tage noter for
at sende et klart og utvetydigt signal til spillerne, så det har forhåbentlig en
voldsom effekt i det lange løb. Jeg kan dog afsløre, at resten af kampen var
ganske sløj fra begge parter, og KB’s tilløb til muligheder løb gerne ud i
sandet grundet dårlige afleveringer eller via afrettede skud og lignende, så det
var iført maksimal vrede, at jeg sammen med de resterende tilskuere kunne høre
dommeren fløjte af med stillingen 3-0 på storskærmen.
Stemningen på det
nyrenoverede stadion (og renoveringen bestod vist primært i at male løbebanen
blå og udskifte nogle gamle sæder med nogle gamle bænke samt få kommunen til at
betale en storskærm plus et par øvrige småting) var ganske sløj. Ikke mange
tilskuere havde fundet vej, og kun et enkelt kompressorhorn samt 3-4
konfettiruller blev taget i anvendelse og 2 gange i 2. halvleg var der 3, som
klappede taktfast. Mood-barometeret stod stort set stille det meste af kampen,
og sammenlagt kunne det ikke blive til mere end på den åbne skala.
Efter sådan en skrækkelig forestilling
var det da bare fortræffeligt at kunne få lov til at cykle hjem i silende
regnvejr efter at have slået sig vej igennem horder af brovtende landsholdsfans.
Der kan man da virkelig tale om et folkefærd, som med god ret burde
tvangsudvises til lande, hvor der ikke kan stilles garanti for deres sikkerhed,
men sådan skal det åbenbart ikke være
Programmet
Programmet var en sløj A4-side der var foldet en gang
Den var gratis, så prisen kan der ikke klages over. Det er så også det eneste
ved programmet der ikke kan klages over.
ved programmet der ikke kan klages over.
Kändisar
Det vrimlede med kändisar på Østerbro Stadion. Knapt var vi kommet inden for dørene før CV ville fotograferes med os:
Vi mødte også Michael Mio Nielsen
Og tidligere KB og nuværende B93 spiller Kofi Dakinah (som stadionspeakeren fejlagtigt fortalte var med i startopstillingen
Derudover mødte vi den yderst venlige og sympatiske Niclas Jensen, der tålmodigt ventede flere minutter på at en af KB-tosserne fandt hoved og hale på mit kamera:
Og sidst men bestemt ikke mindst, mødte vi stand-upperen Sebastian Dorset og hans ven:
Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.
Den silende regn dæmpede stemningen lidt, men ellers var det hyggeligt nok at være på Østerbro Stadion. Ude i Byen var der anderledes festligt da Danmark senere skulle spille mod Portugal:
