• Home
  • Seneste anmeldelse
  • Næste tur
  • Danmarkskortet
  • Storkøbenhavn
  • Sjælland og Øerne
  • Fyn og Jylland
  • Sverige + andre
  • Diverse
    • Gæsteanmeldere
    • Hvem mangler vi?
    • Hvem missede vi?
    • Oversigt
    • Om os
    • Pølsebarometeret
Stadionturen
Følg os eller dø!

Lørdag d. 10. Oktober 2009 var der landskamp i PARKEN (ja, det hedder den) og stadionanmelderne var derfor tilstede for at overvære arvefjendeopgøret mod svensken.

Gæsteanmeldere: Sara
Picture
Dette var ikke mit første besøg i PARKEN

Tilgængelighed - er det til komme dertil.

Normalt er det nemt nok at komme til PARKEN med 15'eren fra Hovedbanen. Men til store landskampe er Østre Alle spærret af, og man skal derfor gå fra Trianglen. Det lyder ikke som den store vandreture, men det bliver det hurtigt med tusindevis af fans, ølsælgere, programsælgere og ansigtsmalere i vejen.

Sara (min svenske kæreste) og jeg mødte Sk8erboy foran PARKEN og det var meningen at vi skulle have varmet op på Stafetten ved Østerbro Stadion. Men da vi, efter 20 minutters gåtur i menneskemylderet, endelig kom derover, var der så proppet at vi gik tilbage igen. Det tog ydeligere 20 minutter og således var vores opvarmningstid helt forsvundet
Picture
 vej til B-tribunen, hvor vi skulle stå, kommer vi forbi Supershoppen, og vi skynder os ind for at købe det helt rigtige udstyr.
Picture
Da vi kommer over til vores indgang, er der stor kø og sk8erboy køber 3 kø-øl i boden lige foran. Det måtte den stakkels studerende slippe 150 kr for.
Picture
Øllen holder ikke hele vejen hen til døren, og det er umuligt at komme tilbage til boden, så vi må tørste det sidste stykke vej. Da vi endelig kommer ind, bliver vi mødt af dette vidunder af et maleri:
Picture

Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.

Der er 4 tribuner i PARKEN. Den nyeste er modsat B tribunen og hedder D tribunen, eller Fordærvet Kød.... undskyld.... Super Best-tribunen (EDIT: Ja ok den joke har ikke holdt sig  så godt kan jeg se, men der var en stor skandale om fordævet kød fra Super Best dengang jeg skrev anmeldelsen) og var i dagens anledning fyldt med svenskere:
Picture
Den langside til højre for B-tribunen hedder A:
Picture
her sidder alle pingerne og de fine folk, så hvis kändis-sektionen er lidt tynd denne gang, er det fordi vi ikke kunne komme derover og mænge os.

Den anden langside hedder C:
Picture
Fra starten af og faktisk kampen igennem, mærkede man en mangel på stemning fra C tribunen, og man fik på fornemmelsen at de folk der sad der, ikke var kommet for at yde stemning, men bare ville sidde ned og se fodbold. Sløjt.

Vi stod som sagt på B tribunen, eller stemningstribunen, om du vil.
Her stod folk op. Også på vores pladser, men en med en hurtig kædedans fik vi danset dem væk fra vores pladser og over på nogle andres pladser. De fik dog dinglet tilbage adskillige gange under kampen. Jeg har ikke rigtigt noget godt oversigtsbillede af vores tribune, så her er et dårligt:
Picture
Komfort er det så som så med. Det er nærmest umuligt at sidde på sæderne hvis man har standardhøjde, da dine knæ så prikker manden foran i ryggen. Og når man står op er der heller ikke for meget plads, og slet ikke hvis nogen skal ud og købe øl eller på toilettet.

Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.

Der er gode faciliteter i PARKEN. Der er 2 store storskærme. Den ene (og den største) er mellem A og B tribunerne:
Picture
Den anden og mindre storskærm er mellem C og D tribunerne:
Picture
På disse bliver stillingen vist, og en gang i mellem er der ukontroversielle replays på dem også.

Toiletter er der mange af. Dog ikke hvis man skal derned i pausen, hvilket jeg så undgik.
Picture
Der er både toiletter og pisserender og hen over håndvaskene har man hængt en form for udsmykning:
Picture
Sæbedispensere er det ihvertfald ikke. De fungerer yderst sjældent og nede under C-tribunen, er der en af dem der aldrig nogensinde har virket i den tid jeg har kommet i PARKEN. De 2 på billedet virker naturligvis heller ikke.

Der er både herre og dame toiletter og Sara fortalte at dametoiletterne var fine og rene. Jeg kunne også have spurgt disse to fulderikker:
Picture
Efter en hurtig diskussion om hvad symbolet over døren betød, besluttede de sig for at gå ind.

Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult

I PARKEN har man et molbosystem hvor man skal stå i kø 2 gange for at får noget at spise eller drikke. Først skal man stå i kø for at betale, og derefter skal man stå i kø for at aflevere sin bon, så man kan få sine købte varer.
Picture
Din ordre bliver derefter håndteret af underbetalte teenage-piger der ikke har travlt. Og når der er landskamp eller i det hele taget internationale kampe i PARKEN, må man ikke servere andet end let-øl.
Picture
Det er tvivlsomt om de stakkels svenskere, der er vant til folköl, opdagede noget, men det gjorde vi. FY FAN JÖNSSON, hvor de smagte dårligt. Derfor købte vi kun én ramme med 5 øl, der i PARKEN hedder en menu 1.
Picture
Jeg ville give øllet nul stjerner, men vi blev alligevel tørstige i løbet af anden halvleg og gik ned og købte endnu en menu 1, så vi havner vel på 1 stjerne. Men sløjt var det.

Noget andet der er sløjt, er madudvalget i PARKEN. Det eneste der var at købe, var en såkaldt Parkdog, som en en slags fransk hotdog, bare dårligere. Jeg købte en og satte med første bid tænderne i noget hårdt, stenagtigt inde i pølsen. Jeg fik spyttet første bid ud, men i anden bid var det mig umuligt at bide skindet på pølsen over, så da jeg trak Parkdoggen væk fra munden igen, skrællede jeg alt "køddet" ud af pølsen med tænderne, mens skindet blev siddende i Parkdoggen. Da brøddet samtidigt var stenhårdt, brændt og havde konsistens som knäckebröd, var jeg tvunget til at smide resten af lortet væk.
Picture
Da jeg før har givet 0 stjerne til en pølse i Århus, ser jeg mig nødsaget til at give den såkaldte Parkdog -1 stjerne. Fy for helvede, hvor var det en klam oplevelse.

Priser - er det dyrt/billigt.

45 kroner for en super light, og 200 kroner for 5 betyder at der er en lille rabat at hente, men det er stadigvæk alt for dyrt. Indgangen kostede 375 kroner og er også i overkanten. Pølsen kostede 25 kroner og det var røveri ved højlys dag.
Picture

Tilskuere - Opførsel, stemning osv.

Ude foran PARKEN gik danskere og svenskere i blandet flok uden problemer, og inde på vores stemningstribune sad der også svenskere (udover hende jeg havde slæbt med) hist og her
Picture
Der var fest og stemning på vores tribune, og vi havde fået billetter lige mellem en capo med to trommesvende og en capo med et helt hornorkester:
Picture
Picture
Picture
Picture
Fulderikkerne der havde stjålet vores plads i starten, fik dinglet tilbage da nationalsangene skulle spilles, og de dejlige drenge fra Silkeborg (fandt vi ud af) brillierede med at pifte højlydt under den svenske nationalsang, men da jeg skreg SYNG ELLER SKRID i fjæset på dem, holdt de op.


Der var masser af sange man kendte , og vi sejlede såmænd også op og ned af åen et par gange, til alles store glæde. Desværre løb forsøg på at lave bølgen til sidst i kampen, ud i sandet.
Picture

Udover klassikerne som ♪Danmark klap-klap-klap♪ og ♪Og det var Danmark, og det var Danmark, olé olé olé♪ var der nye sange som jeg ikke havde hørt før. Blandt andet virkede den ene megafonholder meget interesseret i Zlatans seksualitet. Han startede nemlig konstant sangen ♪Zlatan han er gay, olé olé♪

Der blev også sunget ♪Vi er på vej. Vi er på vej. Vi er på vej til Afrika, og vi er ikke til at stoppe♪
Picture
♪Kom nu Danmark scor et mål♪ blev også luftet, og så blev der noget uforståeligt sunget ♪Der er så stille i Sverige♪ Det var jo i sagens natur svært at bedømme fra B-tribunen, men hvis det var sandt, så var det da fordi alle brøleaberne i Sverige havde taget turen over broen, og nu stod på D. Fra den kant hørte jeg ikke så meget andet end ♪Sverige klap-klap-klap♪ da jeg havde travlt med at danse med ryggen til banen og en sko over hovedet. men før kampen hørte jeg en flok svenskere synge ♪Vem fan är Niclas Bendtner?♪
Picture
Stemningen på lægterne nåede uanede højder da capoen foran os fik startet sangen ♪Dem som ikke hopper, de elsker Sverige♪ og hoppestemningen bredet sig til alle 3 danske tribuner. Selv de rige svin på A og de dovne hunde på C, hoppede med. Hov, og så hørte jeg også en sang uden for PARKEN på melodien til Yellow Submarine: ♪Hundrede svenske er tooghalvfjers en halv♪ :)

Pauseunderholdningen

Før kampen og i pausen var der nogle rød/hvid-klædte piger der dansede til noget elendigt musik:
Picture

Tifo

Stemningstribunen var naturligvis med i tifoen, og jeg kunne desværre ikke se hvad den forestillede, eller tage billeder af den, da jeg stod og holdt et hvidt stykke plastik op over hovedet, men det lykkedes mig at tage et billede af C's tiffe:
Picture

Kampen

Kampen var vigtig for begge hold, og den startede således meget nervøst. Svenskerne fik mere og mere spilovertag og havde bolden i mål 2 gange. Begge gange blev der dog fløjtet inden. Bedst som man troede at Danmark red stormen af og fik 0-0, scorede Jacob Poulsen med hjælp fra Isaksson og Danmark var dermed kvalificeret til VM i Sydafrika 2010.

Programmet

Programmet var stort og flot og kostede kun 20 kr.
Picture
Her er masser af læsestof, og jeg har faktisk ikke læst det færdigt endnu, så meget står der. Topkarakter.

Kändisar

Der var langt mellem de kendte mennersker på B-tribune. Faktisk var der kun én kändis:
Picture
Nemlig formanden for FCKFC Heinz Irming

Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.

Det var en god dag i PARKEN med et godt resultat, omend det føltes en smule heldigt at vi vandt, men sådan er fodbold og bolden er rund og alt ske ske på banen osv osv. Efter kampen tog vi ned og fik en ordentlig øl (og en Dr. Nielsen) på Livjægerkroen.
Picture
Kroen ejes af den gamle måltyv Heine Fernandez, der velvilligt stillede sig op til fotosession.
Picture
Som tak fik han lov at beholde klaphatten.
Create a free web site with Weebly