• Home
  • Seneste anmeldelse
  • Næste tur
  • Danmarkskortet
  • Storkøbenhavn
  • Sjælland og Øerne
  • Fyn og Jylland
  • Sverige + andre
  • Diverse
    • Gæsteanmeldere
    • Hvem mangler vi?
    • Hvem missede vi?
    • Oversigt
    • Om os
    • Pølsebarometeret
Stadionturen
Følg os eller dø!

I anledningen af at det er 5 år siden denne tråd startede, havde vi i går d. 11/6-11 planlagt en jubilæumsanmeldelse og hvad kunne være festligere end Stenløse-Allerød?

Gæsteanmeldere: Mgt09, Pabres, Scaleo, Bubbibjørnen, Topscorer, Valbymaleren, Brokke 82, Mini Pabbe.
Picture
Dette var mit første og sikkert sidste besøg på Stenløse Stadion, da Stenløse slår sig sammen med lokalrivalerne fra Ølstykke og bliver til FC Egedal og forlader stadion.

Vi mødtes 5 mand af varierende friskhed kl 12.50 på Hovedbanen
Picture

Tilgængelighed - er det til komme dertil.

Den i forvejen urimelig lange togtur blev yderligere besværliggjort af et sporarbejde, så vi måtte skifte tog i Valby
Picture
og 45 minutter senere nåede vi endelig frem.
Picture
2 dage forinden kunne vi læse i lokalsprøjten at Stenløses eneste brune bodega og vore planlagte vandhul var brændt ned.

Kings Pub blev mindet med et minuts stilhed
Picture
Branden efterlod os med 2 muligheder. Enten skulle vi på Rådhuscaféen, hvilket ifølge Pabbe er et sted for gravide kvinder, eller også skulle vi prøve den nye Café Viking. Det blev sidstnævnte der vandt, men de var ikke parat til at modtage en flok tørstige sjæle. De havde shotsglas men ingen shots, de tog ikke mod Dankort, de havde ingen byttepenge så alt man købte kostede 100 kr og de havde ingen isterninger. Desuden var deres toiletpapir dårligt.

Åh Kings Pub, hvorfor skulle du dog brænde.

Men en øl fik vi da og afsted gik vi mod stadion der ligger et kvarters gåtur fra stationen
Picture
Stadion er ikke lige sådan at finde, hvis man ikke ved hvor det er.

Man skal vade hen over nogle fodboldbaner for at komme frem til det godt skjulte stadion
Picture
Fremme ved indgangen blev Simons taske konfiskeret da den indeholdte flasker, mens de lidt mere rutinerede stadionanmeldere luskede uden om kontrollen.
Picture

Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.

Stenløse stadion ligger nede i en lille gryde og bag det ene mål er der sat nogle borde og bænke op. Her kan man sidde dejligt tæt på baren, men man kan til gengæld intet se af kampen pga løbebanen.
Picture
Bag det andet mål er der intet
Picture
Der er dog en bandereklame der viser at her stod Stenløse Support engang.
Picture
Det gør de åbenbart ikke mere, og hvis bandereklamen er lige så gammel som den der hænger ved siden af, så er det et stykke tid siden at SB Support har stået der
Picture

På den ene langside er der en jordvold, hvor man kan sidde i solen og følge med i kampen
Picture
Her sad de fleste af de 258 tilskuere.

På den anden langside er trænerboksene
Picture
og nogle bænke
Picture
Disse bænke er ikke lavet til voksne mennesker, kunne vi konstatere
Picture

Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.

Der er en enkelt gammel måltavle der sagde et højlydt *KLONK* hvert sekund når cifrene skiftede.
Picture
Der var åbenbart også toiletter et eller andet sted, men jeg nåede ikke længere end hegnet.
Picture
Man kunne også vande møddingen hvis man havde lyst til den slags.
Picture

Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult

Picture
Man kunne købe Carlsberg for 25 kroner, og hvis man ikke var tilfreds med papholderen man fik 5 øl i, kan man som denne herre, have sin egen ølholder med ind
Picture
Pølsen var en stegt medister
Picture
og der var masser af dyppelse
Picture
Pølsen var alt for varm og desuden blød og kun den store mængde dyppelse og at man fik 2 brød, trækker karakteren op på et 3 tal. Man kunne også købe en ristet frankfurter og den var udmærket.

Da barmanden åbnede køleskabet spottede stadioncrewet toppen af en flaske Rød Aalborg, og bestilte straks to af dem. Bartenderen havde aldrig solgt snaps på stadion før, men fik at vide at de kostede 10 kr for 2 centiliter, og det var jo fundet for de penge.

Da tenderen fandt ud af at Pabbe var fra Ølstykke, var der optræk til ballade, men det hele fusede ud i "ja vi fusionerer jo nu, og det er noget skidt, men jeg skal nok komme til Ølstykke og se fodbold, selvfølgelig skal jeg det"

Priser - er det dyrt/billigt.

60 kroner for indgangen, 25 for øl og pølser og 10 kr for snaps. Ok priser
Picture
Derudover kom der en dame i sin bedste alder ned og købte en hel flaske rødvin for 50 kroner. Slet ikke dårligt.

Tilskuere - Opførsel, stemning osv.

Der var ingen fans at Stenløse og der blev gloet mærkeligt på os da vi klappede efter første halvleg. Man kunne ellers købe supportergear hvis man var frisk på hue og halstørklæde i de 35 grader
Picture
På den anden side af banen stod der nogle folk i røde farver, og disse kunne godt mistænkes for at holde med Allerød, men dem hørte man heller ikke noget fra
Picture
Stadion vågnede dog op til dåd da anfører Michael Knudsen blev skiftet ud sidst i kampen. Der var taktfaste klapsalver i flere minutter mens stadionspeakeren fortalte at Knudsen, der havde scoret 26 mål i sine 259 kampe, stoppede karrieren nu.

Kampen

Den kedeligste første halvleg siden denne kamp blev afløst af The Thomas Wagner show. Angriberen der missede første halvleg da han var til bryllup, kom ind, scorede hattrick og tog tilbage til brylluppet. Sikke en mand.

Kampen endte 4-1 til Stenløse der således undgik at rykke ned.

Kändisar

Stenløses træner hedder Anders Jochumsen og da han sagde ja til at få taget et billede med mig, kommenterede jeg: Så kommer du til at se lille ud. Dette syntes han ikke var sjovt.
Picture
Den trinde mand fik også en kommentar med fra stadionspeakeren efter kampen, da han sagde over højtalerne: Nu ikke noget med at styrte i buffetten, Jochum.

Programmet

Programmet koster 10 kr og er et lille hæfte udelukkende med reklamer, hvori der er stukket en foldet A4 side i med stilling, trup og "træneren har ordet". Absolut ikke pengene værd. Der var lodtrækning om øl og vin på kampprogrammet.
Picture
Efter kampen gik spillere, trænere og publikum over i klubhuset for at fejre at den sidste kamp som Stenløse Boldklub var spillet
Picture
her hyggede vi os med øl og bordfodbold
Picture
indtil Pabbe ringede efter konen, der kom og hentede hele banden, og kørte i pendulfart Ølstykke-Stenløse-Ølstykke så vi kunne komme hjem og grille hos familien Pablo.
Picture
Her var der fest til den lyse morgen.
Picture
Værtsparret fik overrakt en blomst
Picture
og Sk8erboy og jeg fik overrakt en champagne på 5 års dagen
Picture

Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.

En herlig, herlig, HERLIG dag takket være sol, øl, Thomas Wagner og ikke mindst grillmester Pablo og familie.
Create a free web site with Weebly