• Home
  • Seneste anmeldelse
  • Næste tur
  • Danmarkskortet
  • Storkøbenhavn
  • Sjælland og Øerne
  • Fyn og Jylland
  • Sverige + andre
  • Diverse
    • Gæsteanmeldere
    • Hvem mangler vi?
    • Hvem missede vi?
    • Oversigt
    • Om os
    • Pølsebarometeret
Stadionturen
Følg os eller dø!

Efter den tidlige men dog ret så fornøjelige tur til FIP fortsatte dagens løjer på Sundby Idrætspark hvor Fremad Amager tog imod Brabrand (13.05.07)

Picture
Jeg har haft den tvivlsomme ære at bo lige overfor Sundby Idrætspark og har derfor været der talrige gange
Picture

Tilgængelighed - er det til komme dertil.

Helt let er det ikke. Der ligger en metrostation 10 minutters gang derfra og der går vist nok også en bus forbi, men hvor den kører fra vides ikke.

Kontrollørerne - venlige/uvenlige.

Jeg stødte ikke ind i en eneste kontrollør derude. De var der vist, men gjorde ingen væsen af sig.

Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.

Der er én tribune og så nogle lægter på den modsatte langside.
Picture
Picture
Bag målene er der på den ene side et cafeteria og på den anden side et græsvold hvor man kan sidde og hygge sig i solen, når den ellers skinner.

Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.

Der er 2 lystavler på Sundby Idrætspark, en bag hver mål. En elektronisk og så en regulær storskærm. Det er bestemt ikke alle klubber på dette niveau der har det.
Picture
Toiletterne til langsiden uden tribune befinder sig ved græsvolden og er en slags permanent skurvogn:
Picture
Der var vist også toiletter under hovedtribunen og i cafeteriaet, men dem fik jeg aldrig benyttet. Dem jeg benyttede var tilstrækkelige, hverken mere eller mindre.

Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult

Da der efterhånden var røget et par øl indenbords husker jeg ikke hvilken slags øl de solgte derude. Jeg mener at det var Carlsberg. Godt smagte de  i hvert fald.

Pølserne var intet mindre end fantastiske.
Picture
30 centimeters herlighed blev grillet lige tilpas meget hvorefter de blev lagt i en foliebakke på grillen så de ikke blev brændt men stadig holdt varmen. Efter min uheldige oplevelse i Hvidovre med foliebakker var jeg tvivlsom over for dette arrangement, men tvivlen blev gjort til skamme af denne prægtige pølse og havde jeg ikke tidligere på dagen smagt pølsehimlen på FIP ville denne have fået højeste karakter. Nu får den 4 med en lille pil op, da den ikke var lige så god (men næsten).
Jeg spurgte forøvrigt manden på billedet om jeg måtte tage et billede af ham. Det måtte jeg godt på betingelse af at jeg skrev et eller andet som jeg nu har glemt. Det lovede jeg højt og helligt.

Efter denne superoplevelse gik jeg i cafeteriet for at se på udvalget der. Ud fra menuen valgte jeg en stor bakke pommes frittes, en Smirnoff Ice og 3 Underberg, men fik svaret at de ikke serverede pommes frittes til hjemmekampene. "Hvornår gør i det så?" Når der ikke er hjemmekampe, lød svaret. "Er der så nogle mennesker her" spurgte jeg, men det ville hun ikke svare på.

Tilbage på min plads med en Ice og 3 Underberg til den nette sum af 75 kr blev jeg så opsøgt af en vogn der trillede rundt.
Her kunne man købe både vådt og tørt og mit trænede øje spottede hurtigt toppen af en flaske rød Ålborg. En kaffe med en snaps i koster 20 kr. Jeg fik en kaffe med snaps uden kaffe til 10 kr, så det kan man jo ikke klage over.
Picture
Den umiskendeligt amagerkanske udseende knægt havde intet imod at blive fotograferet men gamlingen, der åbenbart var chef for vognforetningen, var bestemt ikke glad for det. Jeg måtte love ham ikke at sende billedet til skattevæsnet. Sk8erboy i baggrunden var blevet vækket fra de døde af snaps og Underberg

Priser - er det dyrt/billigt.

80 kr for at komme ind er lidt i den dyre ende, men til gengæld er mad og drikke rimeligt billigt.

Pauseunderholdning

I pausen blev vi "underholdt" med Amagerkansk straffesparkskonkurrence (skud på et tomt mål fra midten) og en vm quiz fra helvede. Alt sammen fremført af en ulidelig frisk sprechtalmeister. Det må meget gerne droppes.

Tilskuere - Opførsel, stemning osv.

Brabrand har ingen fans med på udebane så den vokale indsats kom fra trænerbænken hvor to gamle AGF-trænere sad. Lars Lundkvist hørte man dog intet til, men John Stampe derimod gjorde det ud for en busfuld fans eller 2:
Picture
Fremad Amagers fans var ikke specielt vokale eller organiserede, men de formåede dog at støtte holdet marginalt. Mindre og mindre efterhånden som de kom mere og mere bagud.
Picture
Picture

Programmet

Et rigtigt flot program med alt hvad der dertil hører. Det kan ikke gøres bedre.

Kändisar

Udover de 2 ex-Agf trænere var Kenny Thorup at spotte på tribunen. Og Matin Nielsen er åbenbart assistenttræner for Fremad Amager. Jeg spejdede forgæves efter Todi.

Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.

Det var en udmærket oplevelse. For mig i hvert fald.
Picture
Manden på billedet sov hele kampen igennem.

Brabrand vandt forøvrigt højst overraskende 3-0
Create a free web site with Weebly